Julespillet Køb billetter
Dansk
English
Deutsch
Facebook For medlemmer

Fyrkatspillet

Årets Fyrkatspil, Kvinden i graven, spillede i perioden 25. maj - 9. juni 2018.

 

Kom og oplev en vikingehistorie med et kriminalistisk plot, som ikke står tilbage for nutidens populære kriminalfilm.

"Dramatisk, blodig, spændende og til tider humoristisk teaterforestilling" siger forfatter Jørgen W. Larsen

"Der er stærke kvinder, drama og overtro, ambitioner og sund fornuft, gamle rettigheder som ikke vil opgives, narkoproblemer og venskaber, der ikke forgår. Og som så ofte før lurer Svend Tveskæg i baggrunden og truer den borg, som hans far havde ladet bygge." siger Else Roesdahl

"En farverig og berusende oplevelse" siger Leif Sondrup, Bestyrelsesformand for Nordjyllands Historiske Museum

 

Publikum mener:

"Mine forældre og jeg var inde at se stykket i weekenden. Det var et super godt og spændende stykke. Jeg synes, at det er noget I kan være rigtig stolte af. Alle skuespillerne levede sig virkelig ind i deres roller, hvilket gjorde stykket spændende og levende at overvære.
Dette var andet år, jeg så Fyrkatspillet, og begge år har stykket været virkelig godt sat op og udført. Jeg håber, at I forsætter det fantastiske arbejde, og så glæder jeg mig til at komme og se det næste år."
Josefine Hammer Jakobsen

 

"4a fra Farsø på tur til Fyrkat en dejlig sommeraften…
Forældregruppen i 4a på Farsø Skole havde igen arrangeret en teatertur for klassen, og i år gik turen til Fyrkat.
Igen var vejret dejligt, og vi sidder tæt på scenen i langhuset og er alle spændte på aftenens forestilling.
Og sikke en dejlig oplevelse. God historie, gode og sjove replikker og godt skuespil.
Selv da vi skulle til pause, var det indarbejdet i skuespillet. Det var smart tænkt. Og alle var glade da vi fandt ud af at historien endte godt.
Nu kender vi alle hemmeligheden bag Kvinden i Graven. Stor ros til de engagerede skuespillere; det var en fornøjelse.
Og især ros til de yngre skuespillere, lovede jeg at sige videre fra eleverne. De var bare seje!
Vi havde alle en dejlig sommeraften i Fyrkat!
Kom så afsted til Fyrkat!"
//Berit fra Forældregruppen i 4a

 

 

Billeder fra Bjarne Hvirring. 

Fyrkatspillet

For information in English, se here

Fyrkatspillet opfører hver forsommer et vikingespil i det rekonstruerede langhus, der ligger ved Vikingeborgen Fyrkat. Forestillingerne tager afsæt i vikingernes begrebsverden. Der skrives ny dramatik hvert år. Det er teater, hvor publikum er så tæt på skuespillerne, at tæerne kan blive trådt på, hvis fødderne stikker for langt frem. Hvert år op til jul opfører amatørteatret også et julespil, der ofte tager udgangspunkt i begivenheder, der har relation til det gamle Hobro. Julespillet opføres på Hobro Theater.

Fyrkatspillet har brug for mange frivillige, og deltagelse som frivillig er en god måde at udvide sit neværk på, specielt hvis man er tilflytter til området. Der er et godt kammeratskab i de forskellige grupper og mellem grupperne.

Skuespiller og -statistgruppen
Har man lyst til at udfolde sine evner på scenen kan man deltage som skuespiller i vikingespillet og/eller julespillet.
Der er brug for både børn og voksne.

PR- og markedsføringsgruppen
Har du lyst til at arbejde for at udbrede kendskabet til Fyrkatspillet, så er denne gruppe lige noget for dig.

Dragt- og kostumegruppen
Elsker du at sy og lave kostumer, så kan du få mange hyggelige timer her.

Taffelgruppen
Synes du, at det er sjovt at lave mad til mange mennesker, så hører du til her. Til visse forestillinger serveres vikingetaffel, og her er taffelgruppen helt essentiel, for at det kan lade sig gøre.

Rekvisit- og kulissegruppen
Kan du lide at bygge scener op, så er dette gruppen for dig.

Lys- og lydgruppen
Synes du, at det lyder spændende at designe lys og lyd, og afvikle det under forestillingen, så er du meget velkommen her.

Rejsegruppen
Rejsegruppen arrangerer ture til ind- og udland med relation til amatørteater og vikingerelaterede emner. Hvert år arrangeres en tur til et andet amatørteater, hvor vi ser forestillingen. For at tjene penge til rejsegruppens arrangementer deltager spillet hvert i år Fyrkat vikingemarked, Vikingemarked i Hobro (Sildehagen) og befolkning af Fyrkatgården.

Dramaskolen
Fyrkatspillet har en gratis dramaskole for børn og unge (10-25 år) der deltager aktivt som skuespillere. Andre børn og unge er også velkomne til at deltage mod betaling. Underviserne er uddannede skuespillere.
Har du lyst til at være med i vores fællesskab, eller har du yderligere spørgsmå|, så kontakt gerne formanden. Læs mere her eller følg os på Facebook.

For at være fuldgyldigt medlem af Amatørteateret Fyrkatspillet skal du betale et årligt kontingent på kr. 50,00.
Dette gøres lettest ved at indsætte beløbet på Fyrkatspillets konto (9335 - 3361 029 435) i Jutlander Bank Hobro. Angiv blot dit navn som tekst.
 

 

 

Hent folder (PDF):
Fyrkatspillet 2018

 

 


 

 

Fyrkatspillet 2017

 

 

Vedtægter for Amatørteatret Fyrkatspillet

Spilleplan 2018

Uge 21
Fredag 25. maj 2018 kl. 19.00 - FÅ BILLETTER TILBAGE 
Premiere m. taffel - Lammekøller

Lørdag 26. maj 2018 kl. 19.00
Forestilling m. taffel - Lammekøller

Søndag 27. maj 2018 kl. 15.00

Uge 22
Mandag 28. maj 2018 - Ingen forestilling

Tirsdag 29. maj 2018 kl. 19.00

Onsdag 30. maj 2018 kl. 19.00

Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00

Fredag 1. juni 2018 kl. 19.00
Forestilling m. taffel / Bålstegt flæskesteg

Lørdag 2. juni 2018 kl. 15.00

Lørdag 2. juni 2018 kl. 19.00
Forestilling m. taffel - Lammekøller

Søndag 3. juni 2018 kl. 15.00

Uge 23
Mandag 4. juni 2018 - Ingen forestilling

Tirsdag 5. juni 2018 kl. 19.00

Onsdag 6. juni 2018 kl. 19.00

Torsdag 7. juni 2018 kl. 19.00

Fredag 8. juni 2018 kl. 19.00 - UDSOLGT 
Forestilling m. taffel - Lammekøller

Lørdag 9. juni 2018 kl. 19.00
Forestilling m. taffel - Lammekøller

 

Forbehold for ændringer

Nordjysk Webdesign ApS