Fyrkatspillet KÝb billetter
Dansk
English
Deutsch
Facebook For medlemmer

Årets Juleforestilling 2017 på Hobro Theater

Julekaos

Amatørteatret Fyrkatspillet havde en flot premiere på juleforestillingen "Julekaos" på Hobro Theater søndag, den 3. december 2017.  Det er opsætning nr 10 i rækken af Fyrkatspillets juleforestillinger på Hobro Theater.

Forestillingen skulle have haft premiere i lørdags, men vi valgte i stedet at holde en forpremiere lørdag, så der kunne ske nogle afpudsninger således, at vi søndag 3. december havde en flot premiere.

Det at man udsætter en premiere sker jo også på de professionelle teatre.  Vi havde en fin premiere med en fyldt sal og med et begejstret publikum.

Der var blomster til de medvirkende fra Byens Blomstertorv.


Foto: Marianne Andersen.


Foto: Marianne Andersen.

 


Foto: Johnny Sørensen.

Johnny Sørensen var tilstede ved premieren og tog dette billede, hvor de medvirkende på og bagved scenen har fået blomster fra Byens Blomstertorv.

 

 

Om forestillingen "Julekaos"

Vanen tro er den rivende gal i vores lille by op til jul.
Byens trofaste nisser har fået en massiv udfordring, som oven i købet går ud over deres elskede risengrød.

Byens såkaldte vise herrer er røget i totterne på hinanden på grund af det tilstundende byrådsvalg og kvinderne er frådende af raseri over at de ikke har stemmeret.

Den mest populære butik på egnen, som også er samlingssted for godtfolk i byen, bliver pludselig solgt ved tvang og julestemningen er nu hjemløs og fuldstændig under nulpunktet.

Det samme er vejret, da en voldsom snestorm melder sig og to børn forsvinder i den!

Skal det endelig lykkes menneskelig dårskab at få dræbt juleglæden, eller vil fornuften, og byens nisser, træde til og atter engang redde det gode juleliv?  

Forfatter til juleforestillingen 2017: skuespiller Jørgen W. Larsen

Instruktør: Skuespiller Dorthe Hansen Carlsen

 

 

Spilleplan for Julespillet 2017

Premiere:
Søndag d. 3. dec. kl. 14:00

Onsdag d. 6. dec. kl. 19:00

Fredag d. 8. dec. kl. 19:00

Lørdag d. 9. dec. kl. 17:00

Søndag d. 10. dec. kl. 14:00

Forbehold for ændringer

 

 

 

 

Spisning før forestillingen?

Theater Restauranten

Bies Bryghus

Nordjysk Webdesign ApS